Læselyst for alle - et Krifa-projekt til gavn for læse- og skrivesvage på og omkring arbejdsmarkedet

Læselyst for alle


Fokus på læse-, stave- og skrivekompetence.
En vejledning om muligheder for medlemmer, der vil styrke sine læse-, skrive- eller stavekompetencer.

Den teknologiske udvikling gør, at stadig flere job kræver læsning og skrivning, og det bliver mere tydeligt, at der er opgaver, som man ikke længere kan varetage, hvis man ikke kan læse og skrive på et tilfredsstillende niveau. Den sociale kontakt via e-mails, sms og sociale medier, samt kontakten til det offentlige og banker via både e-boks og jobnet.dk kræver også, at man kan læse og skrive.

Teknologien stiller altså mange nye krav, men teknologien kan også gøre det nemmere at læse og skrive. Læse- og skriveteknologier (LST) og tilpasset undervisning kan åbne for en ny verden. Både for uddannelse, jobmuligheder og social kontakt.

Men det kræver mod og motivation at tage kampen op. 

Første skridt på vejen er at tage fat i dit jobcenter eller i din a-kasse, eller et af de steder, som tilbyder ordblindeundervisning (OBU) eller Forberedende Voksen Undervisning (FVU).
Gør som mange og tag imod hjælp til at komme videre med læse- og skriveteknologier samt undervisning.

 

"Computeren og smartphonen hjælper med at få ord ud af mit hoved. Nu tør jeg skrive sms´er og gå på Facebook."

Læselyst for alle formidler viden om tilbud til- og muligheder for voksne ledige med læsevanskeligheder og ordblindhed. Intentionen er, at såvel mennesker med læsevanskeligheder som pårørende og virksomheder kan få gavn og glæde af hjemmesiden. Hjemmesidens faglige bidrag kombineret med personlige bidrag vil give målgrupperne indsigt i, hvilke problemer der kan være forbundet med at have læsevanskeligheder, og hvordan man kan støtte og kompensere.

Om Læselyst for alle

Om Læselyst for Alle

Krifa har søsat projektet "Læselyst for alle" for at hjælpe vores medlemmer med at styrke deres læse- og skrivefærdigheder. Målgruppen er mennesker med læsevanskeligheder - herunder ordblindhed og mennesker med dansk som andetsprog. Vores ønske er at opfordre vores medlemmer til at mestre det danske tale- og skriftsprog, for det giver et bedre arbejdsliv, lyst til uddannelse og mere effektiv jobsøgning.

Projektet er finansieret af Beskæftigelsesministeriets pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage.

bm_logoArtboard 1