Gratis undervisning
Overalt i Danmark tilbydes der både FVU-kurser og ordblindekurser, og du skal kontakt dit lokale VUC, AOF eller anden udbyder i dit område. Du kan også kontakte Krifa, som kan hjælpe dig med at finde den lokale skole.
FVU – forberedende undervisning
FVU er forberedende undervisning til alle voksne, i job eller ledige, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive og forstå tal, regning og lære matematik. Du kan følge undervisningen i ét eller begge fag, og du kan kombinere det med en erhvervsuddannelse og efteruddannelse. Undervisningens enkelte trin kan afsluttes med prøve. Det øverste trin svarer til folkeskolens 9. klasse.
Krifa hjælper dig med at kombinere de to forløb og sikrer, at du (og din arbejdsgiver) har overblik over økonomien.
Ordblindeundervisning
Ordblindeundervisningen er gratis undervisning til alle voksne, i job eller ledige, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive og stave, og man lærer at anvende læse- og skriveteknologier.
Vurdering af basale færdigheder
Inden du starter på et kursus, undersøger skolen dine færdigheder. På den måde sikres det, at undervisningen begynder der, hvor du er.
Læs mere om FVU-undervisning.